Familiekor - foreløbig aflyst

Egebæksvang kirke startede i 2018 et familiekor, hvor der er plads til sang med familien og en masse hygge. ”Familie” er ment i overført betydning, og henviser til fællesskab snarere end biologisk familie, hvilket betyder, at man også kan komme alene og dele et fællesskab med andre, hvor nogle måske er i familie. Der er således plads til mennesker i alle aldre, og for tiden har koret medlemmer fra 7 år til 50 plus.
 
Målsætningen er først og fremmest at have noget kvalitetstid sammen. På sigt er tanken, at koret vil synge til nogle af de faste koncerter i kirken, herunder forårskoncerten og julekoncerten, men det kunne også være i forbindelse med en gudstjeneste. Der er således igen forventning til stemme eller erfaring, men en kærlig udfordring kan forekomme.
 
Korlederen beslutter, hvad der synges, hvilket kan være alt fra sange i højskolesangbogen til popsange. Repertoiret er baseret på ”hvad folk kan”, men der kan selvfølgelig stilles forslag.
 
Forløbet er således: vi mødes og varmer op, så synger vi, indtil vi har brug for en pause, hvor vi snakker og spiser lidt medbragt ”før-aftensmad”, og så synger vi til klokken 19.00.
 
Tilmelding til kordegn Birgitte Schmidt på mail: bws@km.dk 
 
Tidspunkt: Hver tirsdag fra kl. 17.30-19.00.
 
Sted: Sognehuset, Strandvejen 340A, 3060 Espergærde.
 
Velkommen!
Der er ingen begivenheder.