Babysalmesang

Babysalmesang til forældre og de små i alderen op til 9 måneder. 

Har du en baby på ca. 2-9 måneder og har du lyst til at give din baby en dejlig musikalsk formiddag ugentlig, så er du velkommen til babysalmesang i Egebæksvang Kirke.

Gennem sang og bevægelse forstærkes kontakten mellem forældre og barn, samtidig med at barnets sanser stimuleres. Til enkle bevægelser synger vi sammen salmer og børnesange, siger rim og remser og vugger børnene. 

Kom og vær med. Du er sammen med dit barn i rolige rammer, og det kræver hverken en smuk eller trænet sangstemme at være med, lysten alene er nok. For det lille barn er mors og fars stemmer de allerbedste og mest tryghedsgivende.

Hvornår: Nyt hold forventes at starte i efteråret 2024. 

Varighed: Forløbet strækker sig over 12 gange, hver fredag 9.30-10.30 og ledes af Pernille Manly. 

Instruktør : Pernille Manly. Pernille er uddannet sanger fra Det Kgl. Danske Musik-konservatorium og har et kursus i Babysalmesang på Sjællands Kirkemusikskole i 2006.

Pris : 300,- kr. pr. barn for hele forløbet
Beløbet bedes indbetalt via MobilePay: 89395 inden første undervisningsgang.

Sted : Egebæksvang Kirke, Strandvejen 336 D, Espergærde. 

Tilmelding : Pernille Manly på mail: pernille.manly@gmail.com - eller  hos kordegn Marianne Wiberg på mail: mw@km.dk

Yderligere information : Pernille Manly telefon: 22 58 35 44.