Konfirmationsforberedelse 2011-2012 i Egebæksvang Kirke. 
Skoleelever i 8. klasse, som bor i Egebæksvang Sogn og skal konfirmeres i Egebæksvang Kirke, går til præst tirsdag, onsdag eller torsdag morgen kl. 8.00 -9.30 i Egebæksvang Sognehus.
Konfirmation:
Søndag, den 29. april 2012 kl. 9.30 og kl. 11.30
Store Bededag, den 4. maj 2011 kl. 10.00
Søndag, den 6. maj 2012 kl. 10.00
I skolens efterårsferie, vinterferie og påskeferie, har konfirmanderne også fri fra konfirmationsforberedelsen; men bemærk venligst, at arrangementer på skolen, som f.eks. emneuge, projektopgave, idrætsdag og lignende ikke påvirker konfirmationsforberedelsen. Skolen disponerer ikke over de to første lektioner tirsdag, onsdag og torsdag morgen, hvis der på skemaet står konfirmationsforbederelse. De to lektioner er reserveret til dette formål, og enhver udeblivelse fra undervisningen bliver noteret som fravær, og for meget fravær kan medføre, at konfirmanden ikke bliver konfirmeret.
Det er desuden en betingelse for at blive konfirmeret, at konfirmanderne går jævnligt til gudstjeneste i Egebæksvang Kirke i hele forberedelsestiden.
Forældrene er altid velkomne til at kontakte præsten med spørgsmål og kommentarer på telefon og mail eller ved et personligt møde efter aftale.